Vores tilgang

God projektstyring følger disse fire rettesnore: Samarbejde, effektivitet, digitale værktøjer og kompromisløshed mht. kvalitet og deadlines

Opskriften på et succesfuldt projekt

Blandt de mange byggeprojekter HKB gennem årene har varetaget projektstyring for, er der ikke to, der er ens. Trods forskelligheden i projekterne, har vi fire rettesnore, som vi anvender, uanset projektets karakter.

Vi er:

  • Samarbejdende
  • Effektive
  • Digitale
  • Kompromisløse


Vi samarbejder på pragmatisk og struktureret vis

Vi involverer alle projektets parter så tidligt som muligt og laver en grundig forventningsafstemning, som følger op på gennem hele projektet. Vi holder alle de typer møder, som hører sig til et byggeprojekt, ikke fordi vi skal, men fordi løbende kommunikation mellem deltagerne er afgørende for et effektivt og succesfuldt projekt. Vi er kort sagt løsningsorienterede og sidder på samme side af bordet som bygherre.

Vi arbejder med en LEAN-inspireret tilgang

Det betyder at vi sørger for at inddrage alle vores involverede parter og lytter til deres inputs. Her arbejder vi aktivt med planlægning på den korte og lange bane, samtidigt. Vi benytter forhindringslister og løsningstiltag, hvor de involverede, udførende parter deltager aktivt.

Vi har digitaliseret mange processer

Vi bruger digitale værktøjer som bl.a. Matterport og Dalux, både i den planlæggende og den udførende fase, og det giver os mulighed for at bearbejde projektet, før vi går i jorden. Vi arbejder med 3D-modeller, 360 graders scanninger, digitale platforme til dokumentstyring og versionering, samt registrering af fejl og mangler, også via telefoner og tablets. Eksempelvis har vi mulighed for at vise håndværkeren, hvordan bestemte elementer skal opbygges, mens han/hun står fysisk på stedet.

Vi er kompromisløse når det handler om kvalitet og deadlines

Vi bygger på kvalitet og vores mål er at blive valgt til nye byggeopgaver igen og igen. Derfor sætter vi en ære i, at den endelige aflevering af et projekt er en ren formalitet, fordi vi løbende følger op på, at kvaliteten er, som den skal være.

Vi bygger til tiden. Det betyder, at vi holder vores tidsplaner og aftaler. Er vi bagud, så henter vi det ved at mande op og det kommer ikke bygherren til last.

Hvad leder du efter?

Brug søgefunktionen nedenfor.